Mads Brandt på Højbjerglund - Højbjergvej 164

Mads Brandt - Lyt imens du går.

”Automobilulykke.” var overskriften i den notits, der den 28. april 1909 blev bragt i Næstved Tidende - Sjællands Folkeblad:

”Hesten for et køretøj, på hvilket befandt sig Gaardejer Mads Brandt, Højbjerg, og en ældre kone, blev Mandag Formiddag ved Bolbro på Fyn sky for et Automobil, tilhørende Grosserer Fuglsang København. Hesten væltede vognen ned i grøften, og begge de personer, der befandt sig på den, kom til skade. De blev af Automobilet bragt til Odense, hvor det viste sig, at konens Saar var uden betydning. Brandt var derimod så alvorlig tilredt at han måtte indlægges på Sygehuset, men der er ingen fare for hans Liv.”

Det var ikke Hr. Hvem Som Helst, som vi nu skal høre om, der denne dag var kørt i grøften. Mads Christian Pedersen, som han var døbt i Ubberud Kirke 1851, var tidligere garder, forvalter på en Lollandsk herregård, sognerådsmedlem og nu i sit 58 år gårdejer, proprietær og teglværksejer på Højbjerglund, Højbjergvej 164. Familienavnet Brandt havde han 4 år tidligere fået tildelt ved kongelig bevilling.

Det forlyder om Mads Brandt, at han prioriterede at være godt kørende, derfor holdt han halvlette heste, dvs. heste som både kunne bruges i marken og som køreheste. Ingen skulle køre om med Mads. Ved ulykken pådrog han sig foruden en skulderskade, en skade der gjorde, at han havde det, som om der kørte en motor inde i hovedet, som han udtrykte det.

Efter den mislykkede U-vending på Middelfartvej, hvor han endte i grøften, anlagde han sag mod ejeren af automobilet med krav om 7150 kr. i erstatning for materielle skader, mén og begrænset bevægelighed i skulderleddet. Beløbet svarer til en ½ million i nutidskroner. Han fik ikke medhold i byret og overret og ankede til højesteret. Mads Brandt har altså været ret vedholdende.

Højesteret afgjorde sagen i 1912 med en erstatning på 500,- kr. til Mads Brandt og en bøde på 50,- kr. til grosserer Fuglsang for overtrædelse af automobilloven. En krønike i Vestjyllands Social-Demokrat 11. april 1912, afslutter omtalen af sagen således: ”Heraf lærer man altsaa, at en Automobilejer er ansvarlig for Følgerne af Menneskers og Dyrs Rædsel for Automobiler, selv om Automobilet holder stille.”

I 1848, året før vedtagelsen af Danmarks første grundlov, havde Mads Brandt´s far købt den vestligste af de tre Højbjerg gårde og 10 år senere et boelsted, en mindre firelænget gård, lige øst for. Her opføres senere et, efter datidens forhold, moderne teglværk. Moderen overtager Højbjerglund ved faderens død, med Mads som bestyrer, indtil han overtager den i 1898. Da Mads Brandt er kommet til, køber han den østligste af de tre Højbjerg-gårde, Højbjergvej 141 efter denne er nedbrændt i 1902. Gården lå i svinget over for Højbjerggård, Højbjergvej 140 og Højbjerglund får dobbelt størrelse. Han kan nu kalde sig proprietær og lader opføre et nyt stuehus, i bedste herregårdsstil med frontspice og tre skorstene. I løbet af et halvt århundrede er gårdejeren på Højbjerglund blevet velhavende.

Det nye stuehus på Højbjerglund bygget 1904. Kilde: Oversigtstavle over familien Brandt

I Karl Schaldemose Larsen’s slægtskrønike over familien Brandt beskrives Mads Brandt som en overordentlig dygtig landmand. Dertil har han tiden med sig. Landboreformerne havde betydet fremgang for mange gårdmænd, husmændene og de jordløse var blevet efterladt med så lidt jord, at de var nødsaget til at arbejde som daglejere på gårde og herregåde og sende deres børn ud at tjene til føden samme sted. Dengang boede 90 % af befolkningen på landet og det betød billig arbejdskraft - helt i landboreformernes ånd.

Fra 1880’erne gav andelsmejerier og andelsslagterier andelshaverne del i værdiforøgelsen fra forarbejdning af råvarerne. Ny teknologi og uddannelse af landbrugskonsulenter betød at udbytter og kvalitet steg drastisk. På Højbjerglund satsede man også på en anden af datidens vordende industrier, nemlig teglværksdrift.

Højbjerglund ca. 1930. Øverst i billedet ses rester af teglværket og tørrelade. Foto: Ubberud Lokalarkiv

Vi ved ikke præcis hvornår teglværket, der lå midt mellem Højbjerglund og Højbjerggård, er startet, men i august 1883 annonceres der i Fyns Stiftstidende med alle former for teglprodukter fra Højbjerg Ny Teglværk, og prøver herpå kan beses hos købmand Christoppersen i Vestergade i Odense. Det gælder også 13 forskellige størrelser drænrør, som var en populær vare på det tidspunkt.

Den danske jord er siden midten af 1800-tallet blevet drænet med millioner af drænrør. Danmark var et landbrugsland, landbrugsproduktion var landets hovedindtægtskilde og dræning af moser og vådområder, såkaldt vandlidende områder, var en måde at øge produktionen på. Nogle steder blev det en kortsigtet gevinst og i dag føres områder tilbage til tiden før dræning.

Vi ved med sikkerhed at teglværket leverede sten og gulvklinker til opførelsen af Ubberud forsamlingshus i 1891, og vi må gå ud fra, at det er egne sten, der er anvendt ved opførelsen af stuehuset til Højbjerglund i 1904. Begge steder er der brugt røde sten, som kommer af den røde/gule ler. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor man har gravet leret, måske i udgravningen i bakken på nordsiden af vejen, hvor der i dag ligger et nyt hus, Højbjergvej 163. Man lavede også gule sten af blåler, som man måske har hentet på de lave arealer vest for Højbjergvej 150, hvor der har ligget en råstofgrav.

Nok havde Mads Brandt succes med forretningerne, men i kærlighedslivet gik det knap så godt. Mændene i familien Brandt havde det med at løbe ind i stærke kvinder. Han var i 30 år forlovet med en attraktiv kvinde Maren Kirstine Rasmine Andersen, og de havde en omfattende brevveksling, som Mads mor var meget interesseret i. Først da han lå på sygehuset efter ulykken blev de gift, og hun flyttede ind på Højbjerglund. Det gik ikke som Mads havde håbet, der blev af og til blev kastet med servicet og rygterne sagde, at når hun fik besøg af en bestemt veninde, Marie Hansen, så måtte Mads rykke ud af soveværelset et par dage. Overleveringerne siger, at Maren Kirstine flyttede efter få år, men i folketællingen 1916 er hun stadig at finde hos Mads.

Mads Brandt døde i 1920, og den 2. nov. samme år blev der afholdt auktion over hans indbo, heriblandt en kørepels. Gården blev solgt og gik ud af familiens eje. Maren Kirstine arvede 60.000 kr. svarende til 2. millioner i nutidskroner.       

Efter Mads og senere Maries død, byggede Maren Kirstine i 1930 ”Villa Mari” på Troelsevej 45. Man må formode at huset er opkaldt efter Marie.

På trods af at Maren Kirstine aldrig blev skilt fra Mads, blev hun begravet sammen med Marie og de havde et stort og flot gravsted, der blev bevaret i mange år i modsætning til Mads’. End ikke i døden ville hun ligge sammen med ham.

Mads Brandt (yderst tv. går vi ud fra

Hans udkårne Maren Kirstine Andersen

Maren Kirstine Brandt og Marie Hansens gravsted.

Kilder: Bogserien Danske Teglværker / Oversigtstavle over familien Brandt, Danskernes Historie Online / Kampen om jorden, Århus Universitetsforlag.

Denne artikel er udarbejdet af Ubberud Lokalarkiv og indtalt af Kristian Kühnel i 2024 på opfordring af Ubberud Natur- og Vandrelaug under Ubberudaftalen.